Livet går videre. Jeg var ret ung, da jeg blev enke. Det var forfærdeligt. Mor med 3 små børn, alene og i sorg. Jeg kan huske, at min omgangskreds snævrede sig gevaldigt ind. Der var mange administrative ting, der skulle ordnes: Bisættelsen, ændringer i forsikringspolicer, ny skødeskrivning til huset og tinglysningsafgift, da min mand havde indsat mig som enearving i sit testamente. Jeg fik heldigvis hjælp fra en god advokat og en god revisor. Min økonomi skulle jo lægges helt om. Der var også mange problemer med børnene, som naturligvis også var i sorg. Vi kom igennem det og fik ganske langsomt bygget en ny hverdag op.
Mange år siden nu
Det er mange år siden nu, og mine børn er vokset op til at være selvstændige mennesker. De har kærester, og den yngste er ved at afslutte sine studier i engelsk sprog. De to største har jobs og nyder tilværelsen. Og det gør jeg også. Jeg har fundet en partner. Vi har været sammen i nogle år nu, men har fundet ud af, at vi også gerne vil bo sammen. Det her med at lege voksne kærester er ikke os. Du ved, man har hvert sit sted, og kun er sammen, når man vil. Sandheden er jo, at vi vil være sammen hele tiden!
Vi gifter os
Vi har derfor besluttet at gifte os. Til september. Vi holder et lille bryllup. Det bliver kun vores børn, der bliver inviteret til at overvære vielsen og at fejre det sammen med os. Vi har fortalt vores øvrige familier, at vi gifter os – og det er blevet modtaget med glæde.
Nu står vi så i den situation, at vi ikke kun skal planlægge brylluppet. Vi skal også flytte sammen – sådan permanent. Vi har købt et hus sammen, og jeg er ved at pakke mine ting ned. Vi skal flytte ind den 15. august. Så der er ikke længe til, at jeg får et nyt liv. En gang til.
Jeg havde meget nemt ved at få min bolig solgt. Den blev sat til salg i maj måned, og jeg tror, at der kun gik 10 dage, så var det køb af bolig gennemført.
Fremtidsfuldmagt er ret vigtig
Heldigvis var det ikke mig, der skulle stå for omskrivningen af skødet. Det har køber påtaget sig. Jeg skulle bare skrive under.
Mit testamente skal naturligvis ændres. Men jeg har tænkt mig at vente lidt med det. Det har noget at gøre med, at min partner og jeg ikke vil have fælleseje, men vi har tænkt at oprette fremtidsfuldmagter til hinanden. Det var egentlig min partner, der foreslog det til at begynde med. Vi havde diskuteret alt vedrørende økonomi, fremtiden og vores børns rettigheder, når vi ikke er her mere. (Vi er jo ikke helt unge længere.) Han ved meget mere om den slags, end jeg gør. Som advokat med speciale i familieret arbejder han også med den slags sager. Til at begynde med syntes jeg, at det var lidt pjattet. Men han har fået mig overbevist om, at det er fornuftigt nok. Vi køber jo et fælles hus. Vi ønsker at bo sammen. Men ingen ved, hvad der kan ske med os i fremtiden.
