Spring til indhold

Sådan fik vi nedbragt vores varmeregning

For omkring fem år siden købte vi nyt hus i den anden ende af byen. Vi havde været på udkig efter noget større at bo i gennem et par år. Men det havde altså taget noget tid inden vi fandt lige det hus vi søgte efter.

Der skulle foretages noget vedligeholdelse

Det var et dejligt hus på omkring 200 kvm, men det var også et hus, som trængte til en kærlig hånd. Og det stod ret hurtigt klar for os, at det ville komme til at tage noget tid, at få huset sat i den stand, som vi gerne ville have det.

Økonomien var på plads

Heldigvis havde vi på forhånd fået styr på økonomien, så vi var sikker på, at vi havde de penge vi skulle bruge for at få huset sat i stand. En del havde vi selv sparet sammen, at resten af pengene måtte vi så skaffe ved at optage et lån. Men vi havde fået forhandlet nogle fornuftige vilkår på lånet, så det så alt i alt ganske godt ud.

Vi boede midt i byggerodet

Vi flyttede ind på dag ét for overtagelsen af huset. Så al istandsættelsen skulle altså foregå mens vi boede der. Så det kom selvfølgelig til at foregår i etaper, hvor vi så måtte flytte lidt rundt med tingene hen ad vejen.

Varmeregningen var for høj

Allerede fra den første dag vi havde kig på huset havde det stået klart for os, at der skulle gøres noget ved varmeregningen. Den var ganske enkelt alt for høj. Det stod tydeligt, når man læste den udarbejdede energirapport.

Nye vinduer og døre

Så noget af det allerførste vi gik i gang med, da vi flyttede ind, var af få skiftet døre og vinduer ud med nogle helt nye og energibesparende. Og det var i hvert fald en god ting at få gjort, inden det blev vinter. For de gamle vinduer havde kendt bedre dage og de fleste af dem var rent faktisk utætte. Gode vinduer er ikke helt billige, men der er ingen tvivl om, at vi på sigt nok skal spare denne investering ind.

Efter udskiftningen af døre og vinduer tog vi en etape med mere almindeligt vedligeholdelsesarbejde. Der blev sat nyt tapet op flere steder, der blev malet og foretaget en masse småreparationer. Men de større arbejder havde vi besluttet at vente med til foråret.

Og da foråret langt om længe kom var der to store forbedringer på huset, som stod på dagsordenen. Og begge forbedringer handlede om at forbedre varmeøkonomien i huset. For udskiftningen af vinduer og døre var langt fra nok til at få varmeøkonomien i top.

Der blev isoleret

For det første skulle vi have foretaget en grundig isolering af huset. Huset er fra en gang i 1960’erne og isolering var altså ikke det der lige stod øverst på huskelisten, når man byggede huset den gang.

Oliefyret blev erstattet med jordvarme

Som det næste store projekt stod så en udskiftning af det ældgamle oliefyr, som stod ude i tilbygningen. I husets tilstandsrapport var fyret angivet til at have en maksimal forventet restlevetid på omkring 3 år. Så det var altså på tide, at få det udskiftet. Det stod ret hurtigt klar for os, at vi ville have en eller anden form for varmepumpe installeret. Men hvilken type tog os lidt tid at tage beslutning om.

Men i sidste ende gik vi altså med den helt store løsning og valgte at få jordvarme installeret. Det er en lidt større investering og endte vel med at komme til at koste omring 125.000,- alt i alt. Men på sigt at vi ikke i tvivl om, at det er den rigtige løsning, og at vi sparer pengene ind igen.

Det har hjulpet helt enormt

Det er nu efterhånden ved at være tre år siden, at vi lavede de store energiforbedringer på huset. Og det er helt tydeligt, at det har hjulpet helt fantastisk på varmeregningen. Når vi sammenligner med forbruget fra før vi overtog huset, så er det faktisk svært at tro, at det er det samme hus vi sidder og sammenligner tal på. Rent faktisk har vi omtrent halveret varmeregningen med de forbedringer vi har lavet. Så udover den værdistigning huset har haft pga. forbedringerne, ser det også ud til, at vores investeringer vil være tjent hjem om ca. 15 år. Og her fra vil der så være en god årlig besparelse i mange år fremad. Det må alt taget i betragtning siges at være en god investering, vi har foretaget.