Vi sidder hjemme hos min far og sludrer. En helt almindelig søndag eftermiddag, hvor min mor hygger om os med kaffe og kage, og vi har børnene med, så de kan få lov til at plukke alle de jordbær, de gerne vil have. Mine forældre har en stor gård, og min mors køkkenhave er fyldt med modne jordbær lige nu. Selvfølgelig er det lagkage med jordbær og massevis af flødeskum, vi får til kaffen.

Arbejdsskadeadvokat i Odense

Det der flødeskum er jeg ikke så glad for, men børnene elsker det, og én enkelt, gang kan de få lov. Min brors børn er også underlagt deres mors strenge spiseregler, så ungerne har en fest. Min far spørger til min brors job. Han er arbejdsskade advokat. Han arbejder for en advokat i Odense. Han fortæller, at han har haft travlt med en masse sager, der er temmelig komplicerede. Han fortæller os en absurd historie om en langtrukken sag. Den handler om en kvinde. Hun var udsendt som konsulent af firmaet, hun arbejder for i mange måneder til et eller andet land i Østeuropa. Ugift, køn, og med fokus på sin karriere. Ekspert i etablering af små og mellemstore virksomheder og ved alt om de internationale regler for, hvordan man skal give tilbud på offentlige kontrakter. Svære emner. Hun var udsendt som leder af et projekt, der sigtede på at etablere en ny offentligt finansieret inkubator for nye IT-virksomheder. Svære emner, og jobbet, hun bestred, bliver sjældent udført af en kvinde. Det er et typisk mandejob. Leder, lovgivning og økonomi.

Gode kompetencer

Men hendes kompetencer var gode, og hun førte projektet til ende med succes. Projektet er ofte nævnt som et Good Practice projekt i nogle af de her EU-publikationer, der handler om regional udvikling. Hun havde boet i det østeuropæiske land i 15 måneder. Men da hun kom hjem, fik hun konstateret en eller anden kønssygdom! Ups. Ja, hormoner og behov ændrer sig nok ikke, selvom man er karrierekvinde. Hun blev naturligvis forskrækket og mente, at det var en arbejdsulykke. Hun søgte derfor om erstatning. Juicy historie i advokatkredsene. Men hun vandt faktisk sagen. Firmaet måtte betale en stor erstatning til hende. Min far og bror griner ad historien. Er det en sag, du har kørt? Spørger min far. Nej, det er det ikke. Jeg hørte om historien fra en kollega, der kender arbejdsskade advokaten, som kørte sagen.
Min mor kniber læberne sammen og spørger, om kvinden er rask nu. Sådan en ung pige, hvorfor kunne hun ikke lige tjekke, at han var ok, ham fyren, før det gik løs, hvisker hun. Min bror svarer, at det er hun. Men hendes karriere er vist gået lidt i stå.
Min bror forklarer vores forældre, at han lige nu arbejder på en sag, hvor en smed fik skåret en finger af. Det er en typisk sag, og meget mere kedelig end den, han lige har fortalt om. Jeg sidder og fniser, og min mand ler også højt over historien. Men der et spørgsmål her, som rejser sig: Har hun ikke også et ansvar for sig selv som udsendt? Hvor går grænserne, når man er udsendt af et firma på sådan et langtidsprojekt, som hun var?