Siden de elektroniske cigaretter – populært benævnt e-cigaretter – kom til Danmark i starten af dette årtusinde, er der sket en helt enorm udvikling på området. Det er ikke længere noget sjældent eller specielt syn, at se en person, som damper på en e-cigaret. Det er noget mange bruger og som enhver kan få fat på og en hel ny hobby har udviklet sig. Både rygere, tidligere rygere og ny-dampere har fundet vej til den elektroniske udgave af tobakscigaretten. I virkeligheden er det mest navnet og måden den anvendes på, som har noget med en cigaret at gøre. På de fleste andre områder, er der i virkeligheden ikke ret meget tilfælles med den traditionelle cigaret, som det eksempelvis kan ses her hos smartsmoke.dk.

Efterspørgslen på e-cigaretterne er de seneste par år eksploderet og det har så også resulteret i, at man både kan se et stort antal fysiske butikker og et stort antal webshops, som sælger udstyr til e-cigaretter. Denne stigende popularitet har også sat gang i en, ind imellem temmelig ophedet, debat. Først og fremmest er der rygerne selv, der ret så religiøst er fan af produkterne, da det hjælper dem i deres dagligdag samt forhandlerne af e-cigaret produkterne på den ene side. Og på den modsatte side finder man staten, sundhedsvæsenet samt producenterne af de traditionelle tobakscigaretter, som er ret fjendtlige over for denne nye teknologi. Hvem der har ret kan være svært at sige, men faktum er, at debatten i sandhed raser og at den er svær at undgå, for der er mange ting at tage stilling til.

Debatten om forbuddene – hvorfor?

Der er flere forskellige elementer i, hvorfor man diskuterer dette emne så intenst. Det er nemlig et meget komplekst og indviklet emne, som ofte bliver kastet i samme kategori som almindelige cigaretter, selvom de ikke har alverden med dem at gøre. Et af de helt store debatemner er forbuddet mod nikotin i den såkaldte e-juice. Det er klart en af de større faktorer i hele det her spil, for nikotinen har hjulpet rigtig mange, fordi de kan slippe for de meget skadelige tobakscigaretter og i stedet gå over til den sundere damp, så de ikke lider helt så meget af deres afhængighed. Med forbuddet mod nikotin har man gjort det umuligt og det har gjort rigtig mange mennesker irriterede. Nikotinholdig e-væske er et af stridens mere centrale diskussionspunkter. Derudover har der også været snak om, at man skal forbyde salget til personer under 18, hvilket følger reglerne for normalt tobak. Dette forslag har også skabt stor debat, da ikke alle parter er enige. Tobaksrygere, e-dampere, sundhedsmyndigheder og producenter står i flere af de centrale spørgsmål stejlt overfor hinanden. Der er nemlig rigtig mange forskellige interesser i spil – og mange af dem med stor økonomisk incitament.

Hvorvidt e-cigaretter er skadelige eller ej

Et andet af de helt fundamentale diskussionspunkter, der ligger til grund for mange af disse stridspunkter (både for og imod) er, hvorvidt e-cigaretter er skadelige for en persons helbred eller ej. Det er nemlig generelt den opfattelse, at det er meget sundere at bruge en e-cigaret, hvis man sammenligner med en mere konventionel cigaret. Sandheden er dog, at man har ikke den fjerneste anelse. Der findes ingen store videnskabelige undersøgelser, som man kan stole på, der har påvist noget som helst. Da det er så nyt et fænomen, så har man ikke lavet den rette forskning endnu.

E-cigaretter til børn

Endnu en stor faktor i debatten er hvorvidt e-cigaretter opfordrer folk til at ryge – specielt børn. Det er den såkaldte ”gateway drug”. Hvis man har nem adgang til e-cigaretter, så er man måske også mere tilbøjelig til at bruge almindelige cigaretter. Det er bestemt ikke noget sundhedsvæsenet har interesse i, da det koster samfundet mange milliarder kroner hver år, når de skal behandle folk med følgesygdomme af rygning. Så debatten raser derude og det gør den med god grund, for det er ikke et nemt emne.

 

Man kan nok med rette forvente, at debatten om e-cigaretter vil rase et godt stykketid endnu. Modstridende interesser og mangel på viden gør, at der vil gå en rum tid endnu før debatten forhåbentlig vil finde sit ståsted med udgangspunkt i saglig viden.