Københavnsk kvindehjem

Jeg ved faktisk ikke, hvor det stammer fra, men jeg har altså sådan et gen i mig, der får mig til at ville beskytte de svage i samfundet. Måske er det et eller andet fordrejet billede, jeg har i min underbevidsthed om, at verden skal være retfærdig for alle. Men jeg ved jo godt, at verden ikke er retfærdig. Det er et faktum, at min opfattelse af retfærdighed slet ikke matcher de fleste menneskers idé om retfærdighed. Mange millioner mennesker er flygtninge. Er det retfærdigt over for dem? Mange mennesker bliver udsat for vold. Er det retfærdigt, at fordi man er fysisk stærkere så slår man et andet menneske? Enten fordi man er i krig, eller fordi man er jaloux, eller fordi man føler sig mindreværdig? Min opfattelse af retfærdighed er måske lidt anderledes i forhold til, hvordan de fleste mennesker tænker på retfærdighed.

Ligestilling

De fleste tænker på retfærdighed i forbindelse med ligestilling: Vi skal have lige løn for lige arbejde (Ja, det er jeg enig i) Vi skal have lige del i goderne, fordi vi betaler skat. (Det ved jeg så ikke, om jeg er helt enig i.) Og vi skal fordele overskuddet ligeligt – det er retfærdigt, siger man. (Er det virkeligt retfærdigt? Jeg ved det ikke.) Jeg er dog enig i, at vi skal beskytte de svage. Mange af de svage mennesker har store potentialer – og jeg mener bestemt ikke, at det er retfærdigt, at de ikke kan få lov til at udfolde deres evner bare, fordi de tilhører de svage grupper i samfundet. Så ja, måske er retfærdighed i mine øjne noget anderledes end i dine.

De svageste i samfundet

Men det er et faktum, at jeg gerne vil gøre noget for at beskytte og hjælpe de svage i samfundet. Og nej, jeg er ikke hende, der tager til fattige lande for at hjælpe lokalbefolkningerne med at sætte små virksomheder op. Jeg foretrækker at hjælpe de svage her i landet. Og her er mange svage mennesker. De er ikke svage af de samme grunde. Nogle er svage, fordi faktisk aldrig har lært noget. Andre er svage – bare fordi de er kvinder. Nogle bliver svage, fordi de mister deres job, eller forbruger for meget og derved kommer i økonomisk uføre.

Kvindehjem i København

Jeg har valgt at hjælpe de svage kvinder. Jeg arbejder som frivillig hjælp på et kvindehjem i København. Jeg ser svage kvinder komme på hjemmet. De har det svært. De er ofte blevet mishandlet. Ikke altid fysisk. Ofte psykisk. De er angst. De har potentiale. Og det er absolut uretfærdigt, at vi ikke hjælper dem mere. Mange af dem er dynamiske. De har evner, som ligger begravet dybt inde i dem. De evner, skal vi hjælpe dem med at finde frem, så de kan komme videre i deres liv. Fordi? Fordi det er ikke retfærdigt, at man ikke får lov til at udfolde sit potentiale bare, fordi man er svag. Det er ikke retfærdigt, at vores samfund ikke har råd til at hjælpe dem, der kan noget særligt. På længere sigt, så er det slet ikke retfærdigt over for det samfund, vi har valgt at bygge op.