Vi har indset, at vores dreng ikke er den boglige type. Han pjækker fra skolen og føjter rundt med en kammerat. De laver sådan set ikke noget, der er farligt eller forbudt. De føjter bare rundt i byen. Vi har talt med ham om det. Han ved godt, at han skal bestå folkeskolens afgangsprøver, men han siger, at han ikke kan holde skolen ud. Det keder ham. Han kan godt læse og regne. Men bøgerne er altså kedelige. Han gider ikke at skrive sine opgaver. Han vil hellere bruge noget af al den energi, han har i sin krop til noget, der er sjovt.

Uddannelse

Selvom vi har forsøgt at forklare ham, at han vil få et svært liv, hvis han ikke får en uddannelse, så er han meget negativt indstillet overfor det her med lektier og eksamener. Tænker kun kortsigtet og på sig selv nu og her. En dag, da vi spurgte ham om, hvad han ville være, når han er færdig med skolen, fortalte han os, at han gerne vil være performer. Han vil gerne underholde folk fra en scene. Måske som stand-up komiker. Min mand og jeg kiggede på hinanden og opgav samtalen med ham. Han er helt inde i sin egen virkelighed og nægter ligesom at se virkeligheden i øjnene. Vi var begge kede af det.

Hvad med teater efterskole?

En dag talte jeg med en veninde om vores problem med min søn. Hun kiggede på mig. Sagde, at hun godt forstår, hvorfor vi er så bekymrede for ham. Men så foreslog hun, at vi kiggede på muligheden for at sende ham på efterskole. En teater efterskole. Så kan han få lov til at prøve at stå på en scene og mærke, hvordan det er. Han kan også få lov til at prøve at skulle øve sig i timevis for at få rollen, han vil spille frem. Og han vil stadig modtage undervisning i de obligatoriske fag, som fx dansk og matematik. Jeg syntes, at det lød som en fornuftig idé.

Om aftenen talte jeg så med min mand om hendes forslag. Han mente, at vi skulle tale med vores dreng om det. Måske skulle vi fremstille det for ham, som den sidste mulighed, inden vi sender ham på kostskole. Det, syntes jeg, var lidt hårdt. Vi kunne måske præsentere idéen for ham som et alternativ til den kedelige folkeskole og som en mulighed for at lære noget om det, han gerne vil lave i sin fremtid. Hvem ved, det kan jo være, at han ændrer mening undervejs i løbet af skoleåret.

Jeg talte med vores dreng om det. Han var lidt afvisende overfor det til at begynde med, men da vi fik set på forskellige teater efterskolers hjemmesider, blev han mere interesseret i idéen. Da han så, at man kan komme på efterskoler, som både har musik og drama som linjefag, og da han forstod, at det er linjefagene, der bliver brugt mest tid på, var han positiv. Nu er vi derfor i gang med at finde en teater efterskole i nærheden, som har plads til ham, så han kan starte der i 9. klasse.