Spring til indhold

Populære danske sommerhuse

Dansk kyst

Det er ikke længere sommer. Det kan vi virkeligt godt mærke. Vejret er ved at blive råt. Blæsten og fugten går lige ind i marven. Uf. Men det forhindrer ikke, at vi glæder os over efteråret. Og ja, mange har da også planer om at tage på et ekstra lille ophold i sommerhus her i den kommende ferie. Dem, der selv ejer et sommerhus, er heldige. De kan selv bestemme, hvornår de vil bo i det. De kører bare hjemmefra, og så bor de i deres sommerhus i tre eller syv dage – alt efter hvor længe, de synes, de kan holde fri eller vil.

Leje er en løsning

Vi, der ikke ejer et sommerhus, må finde en anden løsning. Vi må leje et sommerhus. Vi vil også gerne ud i naturen. Gå ture i skoven og sparke til nedfaldne blade sammen med børnene – eller opleve bølgerne ved strandens kyst. Men det er faktisk rigtigt svært at finde et sommerhus til leje i oktober. Især hvis du gerne vil til Jylland i nogle dage. Væk fra København og Sjælland. Ud til det store landskab, hvor du kan slå ud med armene og virkeligt få blæst ilt i hjernen.

Der er en grund til, at det er svært at finde et sommerhus i Jylland i skolerne efterårsferie.

Tyskerne elsker danske sommerhuse

Det skyldes, at vores naboer til syd – tyskerne – har fået øjnene op for, at danske sommerhuse generelt er af ret høj kvalitet. De er komfortable og stiller mange gode faciliteter til rådighed. Og, som vi ved, så er tyskerne gode til at planlægge. De har simpelthen booket danske sommerhuse i Jylland i lang tid i forvejen. Længe inden vi selv kommer i tanke om, at det skal gøres, hvis vi skal sikre en god efterårsferie med et lille ophold i et sommerhus. Og ja, du kan faktisk næsten ikke få en hel uges sommerhusophold i oktober.

Held i sprøjten

Hvis du er lidt heldig, så kan du måske finde et sommerhus, der er ledigt i tre eller fire dage. Og her er der så et spørgsmål, som du selv skal besvare: Gider du at pakke bilen med børn og kufferter for at bruge mange timer på at køre fra København til Jylland, for kun at kunne bo der i tre dage? Hvis ja, så kan jeg kun ønske dig og din familie rigtig god tur. Hvis nej, så må du se at booke næste feries sommerhusophold nu. Måske er du heldig at finde et sommerhus, hvor I kan bo i en hel uge. De danske sommerhuse er nemlig meget populære. Så du skal virkeligt være i god tid, hvis du skal sikre dig et godt ophold.

Jeg siger det bare, så du er klar over det. Jeg vil bestemt ikke slå din entusiasme og dit gå-på-mod ned. Det er muligt at finde et sommerhus, hvor I kan bo i en uge. Men det bliver måske ikke i Jylland. Men det er jo muligt at finde et sommerhus på Fyn, Sjælland eller Bornholm. Og der er ingen, der siger, at disse sommerhuse er af mindre god kvalitet. Tværtimod.