Spring til indhold

Golf byder på motion, socialt samvær og mental udvikling

Golf byder på motion, socialt samvær og mental udvikling

Golf er en sportsgren, fritidsinteresse og hobby, som deles af både unge og ældre. I Danmark findes der knap 200 udfordrende og spændende golfbaner. Der hører en klub med til hver bane, som sørger for at organisere spillere efter både alder, køn og det såkaldte handicap.

Der er mange ambitiøse spillere, som spiller på eliteniveau i landets klubber, og som deltager i både lokale og landsdækkende amatørturneringer. Men også mange amatører, som blot tager ud og spiller en gang i mellem for at have nogle hyggelige timer sammen.

Alle kan begynde til golf, hvor du i løbet af begynderkurset indføres i både teknik, lokalregler og traditioner.

Golf er for mennesker i alle aldersgrupper

Golf er en gammel sportsgren, som har mange traditioner, der fortsat i dag holdes i hævd. I klubben lærer de mindste spillere – juniorerne – om god opførsel, samarbejde og disciplin. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at de kan have ansvar for at hjælpe til i og omkring klubben.

Når juniorerne bliver 16 år eller 18 år, bliver de en del af den store, voksne gruppering af medlemsskaren i klubben. Der er mange forskellige og mindre klubber i hver golfklub. Der vil være klubber for seniorer (spillere over 60 år), klubber for mænd og klubber for damer. Derudover vil der være interne klubber, som kan være dannet omkring en kollegagrupper, der har flere medlemmer i samme klub.

Golf er ligeså meget en social sport, som det er en fysisk og mental sport.

Den store fordel ved traditionel golf er, at 2 forskellige spillere, som spiller på 2 forskellige niveauer, uden problemer kan spille sammen. Hver spiller får tildelt et handicap i forhold til vedkommendes niveau og forudgående præstationer på banen. Ens handicap er med til at regulere, hvor mange antal slag du må bruge på hvert hul på banen. Der er altid 18 huller på hver bane i traditionel golf.

Golf er for alle. Det gælder ikke om at kunne slå længst muligt med bolden. Det er lige så afgørende at have sans for præcision og afstandsbedømmelse. De fleste point på en runde hentes omkring greenen, hvor det gælder om at holde hovedet koldt.

Den store værdi ved spillet er, at der er plads til masser af socialt samvær både før, under og efter en runde. Når der gås fra hul til hul, kan der snakkes med ens medspillere.

Hvordan begynder jeg til golf?

De danske golfbaner er jævnt fordelt over hele landet, så du har mulighed for at blive tilknyttet den, som måtte ligge nærmest på din bopæl.

Det er muligt at begynde til golf i sommersæsonen, som starter i april og ender i slutningen af september. Når du begynder til traditionel golf, skal du gennemføre et såkaldt begynderkursus. Det indebærer, at du får undervisning af klubbens protræner i de basale teknikker og i grundsvinget. Du får adgang til klubbens træningsanlæg, som kaldes driving range. Her kan du øve dig, alt det du vil.

Du får derudover regelundervisning, som foregår på banen, hvor du ledsages af medlemmer fra klubben, der fungerer som mentorer for nybegynderne.

I langt de fleste klubber er det muligt som nybegynder at låne eller leje udstyr, så du kan komme godt i gang. Når du begynder til golf, har du ikke kendskab til, hvilke typer og udgaver af jern og køller der fungerer bedst for dig.

Du kan begynde alene, hvor du kan være sikker på at blive taget godt imod af klubbens øvrige medlemmer. Der er interne grupper, som du kan blive tilknyttet. Eller du kan starte sammen med en ægtefælle, et hold venner eller kollegaer.

Golf er en oplagt måde at koble af fra hverdagen på. Det er en aktivitet, som giver dig motion, frisk luft og mentale samt fysiske udfordringer.

Videreudviklinger af golfspillet

Der er med tiden opstået flere videreudviklinger af golfspillet. De mest kendte er nok minigolf og fodboldgolf.

I minigolf benytter man sig, ligesom i det klassiske golfspil, af en golfbold og en golfkølle. Selve banen er langt mindre end en traditionel golfbane, men ellers er spillet i hovedtræk lidt det samme: Det gælder om at få golfbolden gennem banen i færrest, mulige slag, hvor bolden undervejs skal ramme i en række huller. I minigolf har man så krydret banen med en række mere eller mindre opfindsomme forhindringer, for at det ikke skal blive alt for let og hurtigt at komme fra start til slut.

I fodboldgolf har man skiftet golfkøllen og golfbolden ud med sine ben og en fodbold. Man sparker således bolden rundt på banen. Men ellers er målet det samme om at forcere nogle forhindringer og ramme i en række huller for til sidst at have forceret banen i færrest mulige slag (spark). Ligesom i minigolf er en fodboldgolfbane typisk udstyret med en række sjove forhindringer, som man skal udenom for at komme frem til de forskellige huller på banen. Et eksempel på en sjov og udfordrende fodboldgolfbane kan man se her hos Nymarksminde, hvor de har lavet en flot bane med hele 18 spændende huller.

 

Uanset om du er til traditionel golf, minigolf eller fodboldgolf, så er det bare om at komme ud at spille. Der er masser af gode baner rundt om i landet, hvor du kan få både motion og timevis af sjov sammen med venner og familie.