Det er søndag middag, og jeg keder mig. Solen er begyndt at banke igen. Her er meget varmt. Jeg lukker dørene og indstiller mig på, at her først bliver luftet ud igen i morgen tidligt. Når solen banker, så er jeg virkeligt nødt til at tænde for min A/C. Eller klarer jeg ikke at overleve med mere end 38 graders varme. Jeg gider ikke at være flittig. Jeg burde være flittig. Men – hør lige: søndag! Fridag. Sådan er det i hvert fald i de fleste husholdninger. Jeg smider mit korpus i sofaen. Scroller igennem min kontaktliste. Er der nogen, jeg skal ringe til? Nej. Er der nogen, jeg har lyst til at ringe til igen? Nej. Hvad så?
Afslapning
Jeg tænder mit TV-apparat. Stiller ind på en af de der streamingtjenester, som jeg har abonnement på. Finder en serie og sætter mig til rette. Serien, jeg har fundet, handler om en eller anden forsvars advokat, der har nogle alvorlige, personlige problemer. Normalt kan jeg godt lide at se serier, der foregår i et retslokale. Som regel er de serier, ikke helt så voldelige. Men der kan dog være scener, der er ret skræmmende, fordi de viser, hvordan mordet blev begået. (Og er det ikke utroligt at tænke på, hvor grusomme mennesker kan være imod hinanden? Altså at man kan tæve et menneske til døde. Det er da bare helt uden for virkeligheden.)
Skelforretning
Nå, men den serie, jeg er faldet over lige nu, udspiller sig også i en retssal. Men den handler ikke om mord og vold. Den handler om svindel. Svindel med aktier, ejendom og den slags kedelige emner. Det er ikke, fordi jeg er særligt interesseret i aktier og fast ejendom, at serien fænger mig. Det er mere, fordi den forklarer mig, hvordan retssystemet i USA fungerer. Den konkrete sag, som afsnittet belyser, handler om, hvordan en skelforretning blev håndteret. De involverede parter var kommet op og skændes om, hvor et hegn skulle stå. De tilkaldte advokater og specialister. De var klar over, at de ville ende i retten. De var også klar over udfaldet af dommen, inden de kom i retten. Jamen, hvorfor insisterede de så på at komme i retten? Det kan jeg ikke forstå. De kunne da sikkert godt have fundet ud af at lave et lovligt forlig? Eller? Er systemet virkeligt så rigidt der i USA, at man ikke kan nå en overenskomst, men er nødt til at tale sin sag via et advokatfirma i et retslokale?
Vores advokater i Fredericia
Jeg kan da godt huske, hvordan det var her, da vi havde en sag med min nabo. Han insisterede også på, at vi skulle i retten. Men de advokater, vi havde her i Fredericia, sagde samstemmende, at det var spild af tid og penge. Penge for os. Tid for dem. Så hvad skal man tro på? Er der, er en grund til, at vi har nemmere ved at lave forlig her i landet? Er det, fordi befolkningen er så kompleks i USA, at alt kommer for retten derovre? Er der ikke længere nogen, der tør stole på et håndslag og et ord længere?
